UdeEventyr tilbyder kurser, arrangerede ture, privatundervisning og aktiviteter indenfor havkajak og friluftsliv.
UdeEventyr henvender særligt til klubber, grupper, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og lignende som kan samle en flok deltagere. UdeEventyr kan hjælpe med fede naturoplevelser og at få rykket jeres tekniske færdigheder. UdeEventyr tilbyder også fx eneundervisning og undervisning af små private grupper.
UdeEventyr har en række faste samarbejdspartnere og forskellige forløb vi med stor succes har kørt igennem årene.
Eksempler på aktiviteter vi ofte afholder:
- Længere videregående havkajak-forløb (målrettet fx IPP3, IPP4 eller DGI Egenfærdighed B/C). Vi tilpasser forløbet præcis til jeres ønsker/behov og kommer gerne til jer, så det er nemt for deltagerne.
- Instruktøruddannelser afholdt enten som en (forlænget-)weekend eller længere forløb. Kan fx være IPP instruktør 1 eller 2 kurser. Vi kan også undervise i DGIs uddannelsesystem, hvis I er tilknyttet DGI. Kurserne kan afholdes i nærheden af jer og tilpasset jeres ønsker.
- Instruktør-udviklingsdage eller -ture. Giv din instruktør-flok nye færdigheder, fællesskab og gode oplevelser sammen. Kunne fx være i vesterhavets bølger, vadehavets tidevand eller strømmen i Lillebælt. Sammen med jer finder vi det helt rigtige sted og format ud fra jeres ønsker.
- Begynderkurser for klubber eller andre grupper. Fx fordi klubben ikke selv har de rette kvalifikationer/kapacitet.
- Havkajak-surf kurser. Vesterhavet byder bl.a. på en fantastisk legeplads hvad angår bølgesport og teknikudvikling. Er du allerede komfortabel i en kajak på fladt vand og er klar til en god og tryg introduktion til havets imponerende kræfter? Det er mega sjovt og vanedannende!
Tag endelig kontakt hvis vi skal tage en snak om hvad vi kan finde ud af sammen. Jeg er fleksibel og afholder både aktiviteter på hverdage og i weekender/ferier.
De bedste hilsner
Nikolaj Riis Josephsen (Underviser, guide og ejer)
Telefon: 22377626
E-mail: nikolaj@udeeventyr.dk